Tidligere nyheder


Tidligere nyheder


3. januar 2022


Ny afdelingsleder i vores salgsafdeling Have & Anlæg

 

Vi er glade for at kunne informere om, at Thomas Moberg pr. 1. januar har takket ja til stillingen som afdelingsleder i vores afdeling Have & Anlæg. 


I rollen som afdelingsleder vil Thomas fokusere på at fortsætte den flotte vækst og udvikling, som afdelingen har gennemgået igennem det seneste halvandet år, blandt andet ved yderligere optimering af interne processer, relations-opbygning til både kunder og leverandører samt udvikling og implementering af nye forretningsmæssige tiltag. 


Herudover vil Thomas fortsat varetage sine opgaver inden for salg og indkøb i afdelingen.
 
Vil glæder os til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde med Thomas i hans nye rolle som afdelingsleder.  
 

22. december 2021 


Glædelig jul

 

Kære kunder og samarbejdspartnere
 
Vi er midt i december, og julen nærmer sig med al dens glæde, samvær og tid til fordybelse. Traditionen tro vil nåletræet rykke indenfor på besøg i vores stuer, og duften af gran vil blande sig med duften af den gode julemad og lyden af glade stemmer. Vi hygger os sammen med familie og venner – ja dem, vi holder af, og fejrer, at julen er hjerternes fest.
 
I Johansens Planteskole vil vi gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for det gode samarbejde i løbet af året, der snart rinder ud; vi glæder os til at fortsætte den gode relation også i 2022.
 
2021 har været et begivenhedsrigt år i Johansens Planteskole. I foråret blev vi ramt af Corona, men det lykkedes os heldigvis med vores gode medarbejderes indsats og store fleksibilitet at holde virksomheden kørende – om end det gav nogle forsinkelser, som også nogle af I, som vores kunder, blev påvirket af. Vi vil gerne endnu engang sige jer en stor tak for jeres forståelse og imødekommenhed i den forbindelse.

Hen over sommeren har vi deltaget i flere messer, blandet andet Langesø og HL21 i Slagelse, som begge blev rigtig godt besøgt. Tak til alle jer, der tog jer tid til at besøge vores stande til en snak om planter.

Vi benyttede også sommeren til at have nogle rigtig spændende dialoger med flere af vores anlægsgartnerkunder, der gav os gode og værdifulde input til vores indledende arbejde med at definere et nyt online plantekatalog til vores hjemmeside. Implementeringsprocessen går i gang i starten af det nye år, og vi glæder os til at præsentere løsningen for jer i andet kvartal 2022. Tak til alle jer, der delte jeres tanker og idéer med os.

I oktober måned igangsatte vi byggeriet af endnu en produktionshal på 1.350 m2, så vi kan udvide vores køle- og frysekapacitet, og samtidig bygger vi en 120 m2 stor vaskehal til maskiner og materiel. Vi glæder os til at tage de nye faciliteter i brug i starten af det nye år. 
 
Den 1. december bød vi velkommen til vores nye produktionschef, Anders Vadstrup Sørensen, der sammen med vores dygtige produktionsteam fremover vil varetage planteproduktionen i Johan­sens Planteskole. Vi glæder os meget til det kommende samarbejde med Anders.
 
2020/21 blev en god sæson i Johansens Planteskole, dels som følge af en meget stor efter­spørgsel på vores planter, dels af nogle vejrmæssigt særdeles gunstige betingelser, der tilgodeså vores produktion.
 
I den igangværende sæson har vejret til gengæld været udfordrende med store lokale forskelle. Vi har ikke oplevet sne, men megen regn, som har givet os visse udfordringer i marken i november og december. Efterspørgslen er fortsat høj, og for nogle arter er der tale om en tidlig og faktuel mangel­situation. Vi har en tæt dialog med vores kunder og leverandører, og vi forsøger at være fuldt opdateret på mulighederne for at afdække de forespørgsler og ordrer, vi får.
 
Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med jer, vores kunder og leverandører, også i det nye år.
 
Hele teamet i Johansens Planteskole ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.


 

29. oktober 2021 


Johansens Planteskole ansætter ny produktionschef


Vi er glade for at kunne informere om, at vi har ansat Anders Vadstrup Sørensen som ny produktionschef i Johansens Planteskole pr. 1. december.


Anders er uddannet faglært landmand og har flere års erfaring med driftsledelse fra større bedrifter med specialafgrøder. 


Senest kommer Anders fra en stilling som afdelingsleder, hvor han opnået flere års erfaring med ledelse, udvikling og optimering af processer. 


    Vi ønsker Anders velkommen til Johansens Planteskole og glæder os til det kommende samarbejde med ham om den fortsatte drift og udvikling af planteskolens produktion.


    9. sepember 2021


    Vi søger en produktionschef til  vores planteproduktion 


    Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.


    Nyt fra Johansens Planteskole

    9. marts 2021


    Forårsfornemmelser


    Vi er i fuld gang med optagning af planter i det flotte forårsvejr, og vores dygtige medarbejdere arbejder på højttryk og sørger for, at vi kan levere friske planter til vores kunder og deres forskellige projekter rundt omkring i landet.


    Kontakt os gerne for en snak om planter til dit næste projekt.

    28. september 2020 


    Johansens Planteskole ansætter to nye sælgere til Have & Anlæg


    Vi er glade for at kunne informere om, at vi har ansat to nye sælgere, der med deres viden og erfaring vil styrke og bidrage til det positive arbejde i afdelingen Have & Anlæg.

     

    Den 5. oktober starter Thomas Moberg som salgskonsulent. Thomas er uddannet produktions­gartner samt jordbrugsteknolog med speciale i natur og miljø. Thomas har flere end 10 års erfaring med relationssalg og rådgivning til erhvervskunder med tilknytning til den grønne branche.. Herudover har Thomas erfaring med projektstyring og praktisk udførelse af projekter.

     

    Den 2. november starter Rasmus Nørskov Poulsen. Rasmus er uddannet planteskolegartner og har under sin uddannelse og efterfølgende jobs arbejdet i  have & Anlægsdelen, både med privat­kunder og erhvervskunder.

     

    Vores afdeling Have & Anlæg er herefter stærkt bemandet med dygtige medarbejdere med hver deres styrker og kompetencer, som alle er klar til at yde vores kunder den bedste service og sparring i plantefaglige spørgsmål.


    Klik her for kontaktinformationer på alle medarbejdere i afdelingen Have & Anlæg.


    Vi ønsker Thomas og Rasmus velkommen til Johansens Planteskole.


    11. august 2020 


    Økonomimedarbejder til Johansens Planteskole


    Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.

    18. august 2020 


    Sælgere til Have & Anlæg i Johansens Planteskole


    Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.

    Juli 2020 


    Sommerhilsen


    Efter en travl forårssæson er vi nu klar til en roligere sommerperiode, hvor vores dygtige medarbejdere på skift holder en velfortjent ferie sammen med deres familier.

     

    Vores planter, derimod, holder ikke fri, men fortsætter deres vækst. Derfor er planteskolen også bemandet hele sommeren, så vores kulturer får den rette pleje og pasning.

     

    Johansens Planteskole er en betydende planteleverandør i både DK og i udlandet, og med et samfundsmæssigt fokus på grøn omstilling og bæredygtig udvikling, oplever vi en øget efterspørgsel på planter til både det åbne land og til de bynære miljøer.

     

    Er du interesseret i en dialog om planter til netop dit behov, så hører vi gerne fra dig  – vores salgskontor er også bemandet hen over sommeren og kan træffes på telefon 75 86 62 22.

     

    Rigtig god sommer til alle fra

    Teamet i Johansens Planteskole

    Maj 2020 


    Flot elevdimission


    Den 27. april dimmiterede vores dygtige elev, Mette, fra Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus med et flot 12-tal i den afsluttende prøve. 


    Mette fortsætter i Johansens Planteskole i et toårigt Trainee-forløb, der er modulopbygget, så det giver indsigt i flere forskellige afdelinger i virksomheden.


    Vi har skræddersyet Trainee-forløbet til dygtige og ambitiøse dimmitender, der ønsker at videreuddanne sig i et praktisk forløb, som vi supplerer med teoretisk uddannelse, netværk og sparring.


    Vi har brug for dygtige, unge mennesker i den grønne branche, og vi er derfor både glade og stolte over, at vi har medvirket til at uddanne endnu en planteskolegartner, der har lyst til at fortsætte sin karriere i branchen. 


    Og ikke mindst glæder vi os til det fortsatte samarbejde med Mette i det kommende 

    Trainee-forløb.


    På billedet lykønskes Mette af Johansens Planteskoles indehaver, Peter Ladegaard Jensen.


    Marts 2020


    Johansens Planteskole er klar til foråret


    Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige forretningsforbindelser 


    I Johansens Planteskole opretholder vi vores service og produktion trods COVID-19.


    Det betyder, at du som kunde og samarbejdspartner vil opleve den samme service som hidtil. Det gælder både ved henvendelse til vores salgsafdelinger, og i forbindelse med levering/afhentning af planter.


    Vi har tages vores forholdsregler, så vi kan opretholde normal drift. Vi har opdelt vores administration og salgsteams i to hold, der på skift henholdsvis arbejder hjemmefra, og er på virksomheden. I produktionen holder vores medarbejdere afstand til hinanden, og de afholder deres pauser forskudt i mindre hold.


    Al mødeaktivitet er reduceret til et minimum og afvikles med de nødvendige forholdsregler. Herudover følger vi naturligvis Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for kontakt, hygiejne etc. 


    Vi producerer, pakker og leverer planter hver dag, så du som kunde kan gennemføre dine planteprojekter som planlagt. Men vi befinder os i en samfundsmæssig helt ekstraordinær situation, som kræver, at vi alle er forstående, fleksible og tålmodige. 


    Vi ønsker alle en god forårssæson!


    Med venlig hilsen

    Teamet i Johansens Planteskole


    Peter Ladegaard Jensen

    Direktør og indehaver


    Januar 2020


    Johansens Planteskole på weekendtur


    Traditionen tro var medarbejdere og ægtefæller/kærester på den årlige weekendtur i januar måned.


    Denne gang gik turen til Fanø, hvor vi blandt andet var på sælsafari til fods i Vadehavet. Herefter gjorde det godt med kaffe og hjemmebagt kringle på kroen, inden vi skulle synge Gospel under kyndig vejledning af korleder Heidi.


    I Johansens Planteskole er vi af den klare overbevisning, at engagerede medarbejdere er fundamentet for den fortsatte vækst og udvikling af vores virksomhed.


    Ud over et fagligt udfordrende og inspirerende arbejdsmiljø, frihed under ansvar og stor indflydelse på eget arbejde som naturlige elementer i vores hverdag afholder vi hvert år sociale og faglige arrangementer for både medarbejdere og deres familier.


    På den måde skaber vi et miljø, der gør, at vores dygtige medarbejdere oplever os som en attraktiv arbejdsplads, hvor vi alle hver dag yder vores bedste for at sikre vores kunders succes.  

    Januar 2020


    Johansens Planteskole ønsker alle kunder og forretningsforbindelser  

    GODT NYTÅR  

    December 2019


    Glædelig jul


    Kære kunder og samarbejdspartnere

    Vi er midt i december, og julen nærmer sig med al dens glæde, samvær og ro. Traditionen tro vil nåletræet rykke indenfor på besøg i vores stuer, og duften af gran vil blande sig med duften af den gode julemad og lyden af glade stemmer. Vi hygger os med dem, vi holder af, og fejrer at julen er familiens fest.

    I Johansens Planteskole vil vi gerne benytte denne lejlighed til at sige en stor tak for det gode samarbejde i løbet af året, der snart rinder ud. Vi ser frem til at fortsætte den gode relation også i 2020.

    2019 har været et begivenhedsrigt år i Johansens Planteskole. Vi indledte året med at tage vores nye, grafiske identitet i brug, der har træets årringe som det gennemgående element. I løbet af året har vi også lanceret vores nye, bruger-venlige hjemmeside med samme grafiske udtryk.

    Sæsonen 2018/19 blev den bedste i Johansens Planteskoles historie, dels som følge af et meget højt aktivitetsniveau, dels som følge af nogle vejrmæssigt særdeles gunstige betingelser. Disse betingelser har vi til gengæld ikke været begunstigede af i dette efterår! Som alle i den grønne branche har mærket, har de meget store nedbørsmængder gjort det overordentligt svært at gennemføre vores aktiviteter.


    Plantebehovet er øget betydeligt i både Danmark og i landene syd for os. Det betyder en øget efterspørgsel på planter og for flere arters vedkommende en reel mangelsituation. Vi har en tæt dialog med vores kunder, og vi forsøger at være fuldt opdaterede på mulighederne for at afdække de forespørgsler og ordrer, vi får.

    I august bød vi velkommen til vores nye afdelingschef i Have & Anlæg, Kaj Evers, som har afløst Lasse Høilund, der med udgangen af september gik på pension efter mere end 40 år i Johansens Planteskole. En begivenhed vi markerede med en flot besøgt afskedsreception på planteskolen.

    I løbet af efteråret har vi implementeret nyt IT-system, og trods en meget grundig forberedelse, har det givet forventelige udfordringer midt i den travle efterårs-sæson. Det har uundgåeligt betydet udfordringer også for vores kunder og samarbejdspartnere, og vi siger tak for den forståelse, der er blevet udvist i den forbindelse.

    Årringene i vores logo symboliserer de planter og træer, vi arbejder med, ligesom de udtrykker dynamik, fleksibilitet og liv. De er også et billede på den faglighed og viden, vi lag på lag har opbygget, og som er fundamentet for vores forretning. Med rødder i viden er det vores fornemste opgave at rådgive og vejlede vores kunder og samarbejdspartnere, så vi i fællesskab finder de bedste løsninger.

    Hele teamet i Johansens Planteskole ønsker jer og jeres familier
    en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

    12. november 2019


    Plant for vildtet


    Johansens Planteskole rådgiver og vejleder om plantning og terrænpleje til gavn for mere vildt.


    Søndag den 10. oktober pakkede vores dygtige medarbejdere planter til 350 jægere og lodsejere rundt om i hele landet. De har med betydeligt tilskud valgt at vedligeholde og udbygge deres terræns muligheder for at rumme vildtet ved at vælge mellem 39 forskellige plantearter til deres plantningsprojekter.


    Vil du høre mere om, hvordan du kan få planter med tilskud til dit terræn, så kan du læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside. Du kan også søge inspiration til vildplantning på vores hjemmeside.

    20. oktober 2019


    Efterårssæsonen er i fuld gang i Johansens Planteskole


    På trods af de store mængder nedbør er efterårssæsonen godt i gang i Johansens Planteskole, og travlheden begynder for alvor at melde sig i vores to afdelinger, Skov & Landskab og Have & Anlæg.


    Begge afdelinger leverer et fuldt plantesortimentet til både små, mellemstore og helt store projekter, og vi oplever en god efterspørgsel på planter.


    Vi giver altid vores faglige råd med til dit konkrete projekt, så kontakt os gerne på tlf. 75 86 62 22 og få en snak om dit plantebehov.


    11. oktober 2019


    Vi søger en planteskolegartner til et spændende job


    Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.



    12. september 2019


    Afskedsreception for Lasse Høilund - alle er velkomne!


    Johansens Planteskole inviterer til afskedsreception for Lasse Høilund, der fratræder for at gå på pension efter mere end 40 års virke i planteskolen.

    Receptionen finder sted på Johansens Planteskole i Børkop fredag den 27. september 2019 kl. 12:00 - 15:00, hvor alle er velkomne - også uden tilkendegivelse.

    Du kan læse hele invitationen her.



    6. september 2019


    Vi søger en planteskolegartner til et spændende job


    Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.



    6. september 2019


    Tak for sidst på Have & Landskab i Slagelse


    Tak til kunder, forretningsforbindelser og alle øvrige, der havde lejlighed til kigge forbi på vores to stande, henholdsvis i ”Parken” og på ”Torvet”, på dette års største fagudstilling i den grønne branche, Have & Landskab, der fandt sted i Slagelse i sidste uge.


    Johansens Planteskole præsenterede på stand C026 ”Parken” et udpluk af vores fuldt dækkende plantesortiment til have- og anlægssektoren. Og som noget nyt kunne vi i år på stand D020 ”Torvet” præsentere vores nye brand, ”Eversgreen”. Under dette navn tilbyder vi unikke Bonsai-træer, som blandt andet indgår i konceptet Zenspot. Zenspot er et grønt uderum til ro og fordybelse, hvor Bonsai-træet er det bærende element.


    På begge stande havde vi mange gode samtaler med jer, der besøgt os, om planter, og ikke mindst om jeres plantebehov i den kommende sæson, og vi glæder os til at følge op på disse dialoger i løbet af efteråret.




    26. august 2019


    Mød os på messen Have & Landskab i Slagelse


    Vi arbejder lige nu på højtryk med de sidste forberedelser til vores deltagelse i Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, Have & Landskab, onsdag, torsdag og fredag i denne uge i Slagelse.


    Som altid sætter alle sejl til for at kunne invitere jer indenfor på en inspirerende messestand, hvor vi står klar til at præsentere jer for planter til have- og anlægssektoren. Det foregår på stand C026 ”Parken”.


    Herudover møder I også Johansens Planteskole på stand D020 ”Torvet”, hvor vi præsenterer vores nye brand ”Eversgreen”.


    Under dette navn tilbyder vi unikke Bonsai-træer, som blandt andet indgår i konceptet Zenspot. Zenspot er et grønt uderum til ro og fordybelse, hvor Bonsai-træet er det bærende element. Så kom forbi og besøg vores Zenhave og opleve selv, hvordan disse smukke, gamle japanske træer skaber ro midt i en stor fagmesse med mange mennesker og et højt aktivitetsniveau.


    Vi møder med et stærkt team bestående af Lasse Høilund, Michael Mieth og Steen Jørgensen – og selvfølgelig også vores nye afdelingschef, Kaj Evers. Vi glæder os alle fire til at møde jer til en dialog om jeres behov og ønsker til planter og om, hvordan vi som en værdiskabende leverandør og samarbejdspartner kan være med til at sikre, at jeres projekter bliver en succes.



    16. august 2019


    Tak for alle besøgene på stand 80 på Langesø-messen 


    Tak til alle kunder, samarbejdspartnere og øvrige interesserede, der i år besøgte Johansens Planteskoles stand på Langesø-messen torsdag den 15. august. Langesø-messen, samler flere end 3.000 fagfolk inden for juletræer og pyntegrønt fra ind- og udland. 


    Vi stillede med et stærkt team, der havde mange gode dialoger om planter - og om, hvordan vi som en værdiskabende samarbejdspartner kan være med til at sikre, at vores kunders juletræsproduktion bliver en succes. 


    På standen bød vi også på en velsmagende grillepølse fra det lokale Børkop-firma, Ladegaard Duroc, der opdrætter renracede Duroc friluftsgrise af høj kvalitet - et tiltag, der udelukkende fik ros og anerkendelse med på vejen fra de mange, der valgte at kombinere deres besøg på vores stand med noget godt at styrke sig på.


    Vi ser frem til den fortsatte dialog om planter i den kommende efterårssæson.